Modeludformning
Sabro A/S har eget modelværksted, hvor vores erfarne modelsnedkere fremstiller de ofte meget komplekse træ- og plastmodeller, som er grundlaget for støbejernets endelige udformning og geometri.
Hvert stykke støbegods, der fremstilles, kræver en model, der stemmer fuldstændigt overens med alle mål, og modelsnedkernes arbejde med moduludformning kræver derfor stor præcision og omhyggelighed.
Fremstilling af nye modeller foregår i samarbejde med kunden og eventuelt eksterne modelsnedkere afhængig af modellens størrelse og antal kerner.
Sabro A/S har 2 modelsnedkere med mange års erfaring, og ud over fremstilling af nye modeller består deres arbejde i at vedligeholde, ændre og reparere modeller.
Modellerne indgår i produktionsprocessen ved, at de er grundlaget for opformningen af de sandforme, hvor det flydende jern hældes i.
Sabro A/S leverer støbegods til mange virksomheder i Danmark og resten af verden. Vi har derfor flere tusind modeller, der kræver en omhyggelig vedligeholdelse, så vores kunder kan være sikre på, at de i hver levering altid modtager helt ensartede produkter.
Du kan få mere information om modeludformning og fremstilling af støbegods ved at klikke her og se vores præsentationsvideo på youtube.com